Hvad giver man manden, der har alt, når han runder et af de rigtig skarpe hjørner? Svaret er en rejse til Formel 1 i Abu Dhabi med Unique Travel – med alt planlagt og tilrettelagt, så alt vi skal er at læne os tilbage og nyde. Både omgivelser, rejse og selve formel 1 oplevelsen skal forhåbentlig skabe rammerne om den mest uforglemmelige 50 års fødselsdag i mand(en)s minde.
Løsningen er blevet en pakkerejse, fordi vi på den måde kan slappe fuldstændigt af og bare nyde de storslåede omgivelser og det, byen ellers har at byde på – man bliver vel kun 50 en gang og så skal det fejres med bravur, tænker jeg.
Sådan valgte jeg pakken
Det var helt klart, at det var Unique Travel, der skulle stå for gaven – det er betryggende, at de selv har været alle stederne og bygger de pakker, der tilbydes på siden på personlige erfaringer. Jeg ville rigtig gerne være helt sikker på at finde en løsning, der er helt gennemført og luksuriøs for den helt optimale oplevelse fra afrejse til ankomst.
Jeg ville gerne flyve direkte og have en tur, der også gav rigeligt plads til at nyde andre ting Abu Dhabi har at byde på ud over det fantastiske Formel 1 løb. Derfor faldt valget på en af de længere ture på 11 dage. Det giver os et godt udgangspunkt for at få så meget med som muligt.
Der skulle ikke spares på noget, så derfor er det også blevet den pakke, som indlogerer os på det bedste 5-stjernede hotel byen har at byde på – og sørger for at vi bliver transporteret både til og fra lufthavnen.
For mig var det vigtigt, at det bliver en oplevelse for livet. Alene byen Abu Dhabi er fantastisk – men at komme helt tæt på det legendariske løb er uden sammenligning.
Andre oplevelser
Der er ingen tvivl om, at det, at opleve Formel 1 så tæt på har været en drøm gennem mange år og derfor er det også så vigtigt, at hele rejsen og pakken bliver spektakulær nok til at danne rammerne om opfyldelsen af den drøm.
Vi skal derfor ikke bare opleve byen, men også slappe af på den private strand, der hører til hotellet, opleve Palmen, som er en menneskeskabt halvø og se byen fra vandsiden.
Sammen med rejsen har jeg booket en række små udflugter, der giver os oplevelser i hele byen og den omgivende ørken.
Desert Safari er en af de ting jeg glæder mig rigtig meget til, fordi det er endnu en af de ting man ikke kan opleve herhjemme og som kan gøre rejsen endnu mere mindeværdig.
Desuden skal vi på en Sun Set Cruise, der foregår på en luksusyacht mens solen går ned over byen. Det bliver så fantastisk at opleve både byen, løbet og omgivelserne.